Onsdag - hvilken perfekt dag til picnic

400 m under havets overflade!

Videoen taler vist for sig selv... :)

Dum, dummere - opfølgningen!

Som vi har skrevet om i et tidligere indlæg angående vores visumsituation er der sket skred i sagen! Søndag d. 27/6 tog jeg (Simon) afsted ind på visumkontoret for at få lavet en aftale som så vi kunne få klarlagt om de ville give os vores volontørvisum eller ej. Jeg var kun lige steget på bussen da Matilde ringede til mig og fortalte at hun lige var blevet ringet op fra visumkontoret, og de kunne informere os om at vores sag endelig var blevet godkendt! Så miraklernes tid er sandelig ikke forbi, vores bøn er blevet hørt!!
Så jeg fortsatte min færd mod kontoret for nu at få vores stempler i passet. Damen ved skrænken synes nu også det var med utrolig kort varsel jeg var kommet! Men jeg var "tilfældigvis" I byen på tidspunket hun ringede og jeg havde "tilfældigvis" også begge vores pas med:-)
Så nu kan vi officielt kalde og volontører i Israel! Wee...

Mange farveller...

I den sidste uge har vi rigtig fået øvet os i at sige farvel. Som nævnt i det sidste blogindlæg er præstefamilien netop taget hjem på sommerferie, og de når ikke tilbage til Israel før vi er taget hjem til Danmark, så dem måtte vi desværre sige pænt på gensyn til i onsdags til deres sidste shalom-åbent-hus aften hvor vi fejrede Skt. Hans. En rigtig dejlig aften med alle volontørerne hvor vi fik grillet, brændt en heks af og sunget Midsommervisen. En aften hvor vi fik lavet endnu mere spas og sjov som vi plejer. Også en aften hvor vi fik delt tanker om hvordan det har været at være hernede, og tanker om hvordan vi har haft det sammen. En aften præget af at vi virkelig har haft et fantastisk fællesskab og det føles virkelig rigtigt at kalde det volontørfamilien! Ud over at Jakob og Lise er rejst hjem, er også Anne-Marie overlapningsvolontør rejst hjem... Og sidste farvel er til Lisbeth Olesen fra Tel Aviv som også lige er taget afsted mod Danmark... Til jer alle tak for en masse fantastisk fede oplevelser og ture! Tak for sjov og hygge, seriøse og mindre seriøse stunder... Det havde bare ikke været det samme uden jer! (Selvfølgelig heller ikke jer der er her endnu, men vi har jo heldigvis ikke sagt farvel!) Vi har også sagt farvel til alle volontørerne fra Ordet&Israel som vi jo også har set noget til i løbet af det sidste halve års tid. Fælles programpunkter og især Sinaj/Jordan turen har helt sikkert været med til at vi også har lært dem at kende og fået fede oplevelser sammen, så lidt vemodigt er det da at tænke på at Joffi-huset nu næsten står tomt... Nu er det så bare om at nyde de sidste 5 uger minus 1 dag og så er det os der står i pakkerod til halsen! På gensyn til jer alle! Og.. næste år i Jerusalem! :)

Bare bedre brunch

Bedre sent end aldrig - ikke? Her kommer lige et par blogindlæg om hvad vi har gået og oplevet på det sidste, og nogle af dem er efterhånden en uge til halvanden gamle - mindst...
Sidste lørdag var en rigtig dejlig dag hvor vi skulle hygge igennem. Om formiddagen var vi til brunch/afskedsfest hos Sine og Astrid. Der er godtnok 2 mdr endnu til de skal hjem, men der var kun en uge til Anne-Marie og familien præst tog hjem, og det skulle gerne nåes inden. De to søde piger havde præsteret at gemme pølser, bacon, rugbrød og leverpostej i fryseren i flere måneder bare for at kunne dele det med os alle sammen i en top lækker brunch med det hele! Så vi tilbragte hele formiddagen med at mæske os i alverdens lækkerier.

Eftermiddagen tilbragte vi i solen med at hygge, spise is og læse dameblade inden vi skulle ind til den sidste danske gudstjeneste med Jakob.

Det var også en meget speciel gudstjeneste hvor der blev gjort noget for at skabe en intim stemning. Især til allersidst da vi stod alle sammen med hinanden i hånden og sang Velsignelsen, var et meget specielt øjeblik.
Efter gudstjenesten fortsatte hyggen ægte danskerånd da vi alle var inviteret op til Jakob og Lise, til pizza, øl og fodbold. Her blev der virkelig fyret op for stemningen og heldigvis vandt Danmark jo over Cameroon i en rigtig spændende kamp der fik gejlet os alle op i en stemning der blev delt med hele nabolaget! Tak til jer alle sammen for en rigtig dejlig dag!

Ramallah - så står den på arabisk!

Endnu en ting er nu krydset af på vores "ting at se i Israel-liste" vi har nemlig været på guidet tur i Ramallah. Helt kort briefing så er ligger Ramallah ca 15 km fra Jerusalem inde på Vestbredden/palæstina. Den regnes for "hovedstaden" for vestbredden og er også byen hvor regeringen holder til.
Turen stod Eva og Jonathan for. De er volontører i projektet Musalaha der arbejder for at skabe forsoning mellem messianske jøder og kristne palæstinensere. Se meget mere på deres blog http://www.jonathanogeva.blogspot.com/ gennem deres arbejde kommer især Eva jævnligt til Ramallah og derfor var det oplagt at de guidede os rundt, og det gjorde de godt! :)

Vi mødtes 14 mennesker på den arabiske busstation tirsdag morgen halv ti, klar til afgang. 14 personer kan lige fylde en arabisk bus, og de arabiske busser holder bare på busstationen og venter, og så kører de når de er fulde, så da alle var der kunne vi vælge en bus og tage afsted - smart :)
Første stop i Ramallah var Yassir Arafats gravsted.

Han var leder af Fatah og en meget vigtig mand for palæstinenserne. Af frygt for at skrive noget forkert må I hellere selv læse op på Arafat - en spændende personlighed! Dette er et meget vigtigt sted for palæstinenserne og der er utroligt flot og velholdt omkring stedet, hvilket står i kontrast til den typiske arabiske bydel der er temmelig beskidt og rodet. Her fik vi også en introduktion til det palæstinensiske folk, deres identitet og Yassir Arafat selvfølgelig.
Det blev frokosttid og på vej til frokosten kom vi forbi byens centrum - en rundkørsel! Billund go home - Ramallah har en rundkørsel! :) Det særlige kendetegn ved denne rundkørsel er løvestatuen som står i midten, én af løverne er ret speciel... den har armbåndsur på! hvorfor? Jo statuen er lavet i Kina, efter et billede fra en Rolexreklame hvorpå der er en løve med et armbåndsur - dette valgte skulptøren at lave præcis magen til!

Efter en varm gåtur gennem Ramallah og en god middag på en arabisk restaurant gik turen videre til det danske hus. Jo du læste rigtigt, det danske hus i palæstina. En forholdsvis ny organisation der har et hus med nogle lejligheder midt i Ramallah. De arbejder på at skabe venskabsforhold mellem danskere og palæstinensere, ved at udveksle volontører mellem de to lande. Fx bytte 3 danske og 3 palæstinensiske mekanikere for en måned så begge parter oplever et nyt land. Det var rigtig spændende at høre om deres tanker for projektet og det var sjovt at møde nogle der snakkede dansk midt i det hele :)
Herefter var det blevet is-tid. Grunden til at dette nævnes er ikke for at i skal blive misundelige, men fordi Ramallah faktisk er kendt for sin specielle is. Den laves på en base af arabisk gummi, der giver isen en tyggegummi-agtig konsistens. 5 shekels (7 dkr) for en is med 5 forskellig slags smag, jordbær, chokolade, vanille, gul og grøn! Meget kunstig smag, meget sjov konsistens og smelter ikke, jo det var en oplevelse :) foretrækker nu Bens&Jerrys på længere sigt.
Dagens sidste besøg var ved det palæstinensiske bibelselskab. For ca 50 år siden var Ramallah 100% kristen by - tro det eller ej. I dag er det faldet til ca 60% men det er stadig en stor koncentration af kristne i forhold til hvor få kristne der er i hele Israel (ca 8%). Her mødte vi lederen, som fortalte om det spændende arbejde de laver, og næsten endnu mere spændende om hvordan det er at være kristen araber. De har en lektiecafé hvor Ramallahs unge har mulighed for at komme og få hjælp til lektierne, spille computer og bare hænge ud. Der er ingen forkyndelse, da det ikke er tilladt i Israel at missionere for børn, men de ved hvilken baggrund stedet og lederen har, og de får svar på de spørgsmål de stiller ud fra dette. Derudover har de også et kristent studenterarbejde og arrangere sommerlejre for børnene i byen. Et rigtig spændende arbejde!
Sidste stop før busturen hjem var en gang shopping i de arabiske bazarer og markeder. Det blev ikke til de vilde udskejelser, men arabiske markeder er altså noget helt særligt!

En sidste oplevelse på en dag fuld af spændende øjenåbnere, var hjemturen. Som turister har vi egentlig lov til at køre - forholdsvis - frit gennem checkpointet mellem Vestbredden og Israel, i modsætning til de lokale som skal gå igennem et bagagecheck lignende en lufthavn og paskontrol. For at få lidt indblik i hvordan det er for de lokale at bo på den "forkerte" side af muren skulle vi også gå igennem checkpointet med alt hvad det indebærer. Det er militært område så vi har ingen billeder derfra og det er svært at beskrive. Men man går igennem smalle gange lavet af metalgitter som om man er en anden kvægtransport, indtil man når chekket hvor først ens bagage og derefter én selv bliver tjekket. Så skal man vise pas og hvis man bliver godkendt bliver man så lukket ud på den anden side. Det gik problemfrit og soldaterne gad ikke engang se vores pas da de så vi var "turister" men vi ventede alligevel over 30 min for at komme hele smøren igennem. Denne procedure må være utrolig irriterende for de lokale som skal det hele igennem hver eneste dag for at komme til og fra arbejde fx, og som er fuldstændig i soldaternes nåde, i forhold til hvor længe det skal tage at blive godkendt eller om checkpointet pludselig lukker.Det var en rigtig spændende dag, hvor vi virkelig fik en på
opleveren med arabisk kultur, palæstinensisk historie, og en ny vinkel på konflikten!

Dum dummere....?

Hvad skal jeg sige... Nu har vi også prøvet kræfter med det israelske bureaukrati!
For at opholde sig i Israel som volontører, skal vi have et såkaldt volontør-visum. Det kan man søge om at få når man er kommet ind i landet, ved the ministry of interior. I lufthavnen fik vi et turistvisum af 3 måneders varighed. I de 3 måneder er det så vores eget ansvar at få det ændret til et volontørvisum gældende i den tid vi er her. Medansvarlig for dette er Lise vores volontørkoordinator som har ansvaret for at få en tid til os i minsteriet. Det er for det første et værre tovtrækkeri at komme igennem på telefonen bare for at få bestilt en tid. Langt om længe lykkedes det Lise og vi dukkede op på kontoret, bevæbnet med pas, anbefaling fra den ministerielle ansvarlige for alle landets volontører og et brev fra plejehjemmets leder om at vi faktisk arbejder her. Det var desværre ikke godt nok! Ingen havde valgt at fortælle Lise at de havde ændret procedure så vi nu også skulle medbringe en lægeerklæring fra en israelsk læge på at vi er fysisk i stand til at kunne varetage arbejdet. Desuden skulle vi lige huske pasbilleder og penge til at betale for visaet. Nå vi måtte tage hjem igen og fik en tid en lille måned senere. Det var så i går. Denne gang var vi bevæbnet til tænderne med diverse dokumenter - men alligevel stod problemerne i kø... først var det et problem med måden vi var kommet ind på. Den kære dame ved skranken mente nemlig at vi skulle have haft vores volontørvisum på forhånd, inden vi kom ind i landet... Hvilket er umuligt. Efter en snak med sin overordnede godtog hun dog dette, men til gengæld var der et andet problem nemlig at vi var GIFT. Det kan man nemlig ikke være hvis man vil være volontør, hvorfor så end det? Det kunne vi ikke få svar på - sådan var reglerne bare. Så hun måtte desværre i første omgang afvise vores ansøgning og sende den videre til hendes hovedkontor der så må tage stilling til det. Så nu ligger alle vores papirer (orginaldokumenter selvfølgelig) i en brevbakke i et ministerium og venter på at blive sendt videre... Indtil vi hører andet kan vi derfor se os selv som afvist til at være volontører - fordi vi tilfældigvis er gift med hinanden! Af alle mærkelige skilsmissegrunde ville dette dog være den underligste og det har vi dog ikke i sinde at gøre for at få 3 ugers visum...
Det er virkelig frustrerende at blive trukket rundt i denne form for bureaukrati hvor man nærmest føler at ens ansøgning bliver valgt til eller fra på grundlag af om det lige er onsdag eller torsdag... Og man kan ingenting gøre selv.
Det er dog en trøst at det trods alt ikke er en vigtigere sag vi har. Vi kan tage et visumtrip til Eilat og smutte over grænsen til Sinai, med høj sandsynlighed for at få et nyt 3 mdr visum når vi kommer ind i Israel. Vi kan vælge at rejse hjem lidt før tid, eller vi kan vælge at blive tiden ud og så overskride vores visum med 3 uger, højst sandsynlig bliver vi lidt ekstra udspurgt i lufthavnen og vi kommer ikke ind i Israel på dette pas igen, men det er det værste der kan ske. Man får pludselig medfølelse med de mennesker der trækkes med denne form for bureaukrati - både her i landet og derhjemme - hvis sager er langt mere afgørende for deres liv og sikkerhed end vores. Vi krydser dog fingre for at vores sag rammer den rette person på den rette dag, så vi kan få vores visum og helt lovligt og fint tage vores ophold til enden uden yderligere problemer!

Pinsegudstjenste

Vi har for nylig fejret pinse, og det gjorde vi med en særlig pinsegudstjenste som Jakob præst og 4 volontører (deriblandt Matilde) planlagde.
Rammerne for gudstjensten var Dominus Flevit kirken, som er en af kirkerne på oliebjerget. Foran kirken er der en åben plads med en lille halvmur og herfra er der den mest fantastiske udsigt over Jerusalem.

Tidspunktet - solnedgangstid, selvfølgelig :) Tema - lys, ild, ånd! Vi valgte at bygge gudstjensten op over 7 forskellige måder Helligånden arbejder, inspirerer, viser sig på, og til hver måde var der så knyttet en handling i gudstjensten. Det gav en meget anderledes gudstjeneste hvor vi var inde om følgende punkter: Helligåndens virke gennem guds ord, Helligåndens frie virke, Helligåndens virke gennem kunst/poesi, Helligåndens virke gennem prædiken, Helligåndens virke gennem bøn og stilhed, Helligåndens virke gennem nadver, og Helligåndens virke gennem lovsang. I løbet af gudstjensten var der bl.a. en oppe og præsentere et maleri inspireret af emnet. En holdt en prædiken. Alle deltog aktivt i nadveren ved at give brødet til sin sidemand med ordene "dette er Jesu Krisi legeme Guds lys". Lovsangsbandet spillede op og solen gik ned over Jerusalem.

Efter gudstjensten gik vi videre op ad Oliebjerget og endte ved Augusta Victoria kirken hvor vi havde fået lov at lave bål og dermed markerede vi Helligåndens "8. lys" fællesskabet, med skumfiduser, snobrød og sang.

besøg fra Danmark vol. 2

Skype og Facebook er nogle fantastiske redskaber når det handler om at holde kontakten ved lige til familie og venner derhjemme. Men der er nu ikke noget som at få et rigtigt knus af sin mor og far! Den glæde havde vi endnu engang da mine (Matilde) forældre og bedsteforældre var i Israel på rundrejse! Fantastisk :)
De havde valgt at tage på en Felixrejse herned. For dem der ikke lige ved hvad det er, så er Felix et rejseselskab og den rejse de havde bestilt var for førstegangs-besøgende i Israel. Så der var lidt af hvert på programmet!
fra 8 morgen til 6 aften var der arrangeret en masse spændende udflugter som de kunne tage med rundt på, og om aftenen kunne vi så dukke op på hotellet og forstyrre deres ellers tiltrængte nattesøvn, ved at trække dem med ud på diverse restauranter hvor vi kunne hygge os sammen.
Den sidste dag i Jerusalem inden turen gik videre nord på til Galilæaområdet, tog mor og far "fri" fra programmet og tilbragte hele dagen sammen med os. Programmet hed "vores Jerusalem" og målet var at vise nogle sider af Jerusalem som fylder meget i vores hverdag hernede. Selvfølgelig var første punkt at vise dem rundt på plejehjemmet! Her tilbringer vi 2/3 af al vores tid så det er nok et af de steder vi vil huske bedst når vi kommer hjem! Det er rigtig dejligt at både de og Lene og Frank (Simons forældre) har set stedet her, det gør det meget lettere at forstå hinanden når vi fortæller og de spørger... Efter rundvisningen tog vi en bus ned til den gamle by, for at få frokost på "det gode falafel-sted", vores stam-falafelrestaurant. Her var desværre fyldt af et andet rejseselskab så vi måtte finde et andet sted, men tanken var der da :) Da vi havde fået fyldt vores maver, tog vi turen opad. Op på bymuren hvorpå man kan gå hele vejen rundt om den gamle by - næsten. Det var en rigtig hyggelig tur hvor vi fik kigget på den gamle by fra oven og nydt den fantastiske udsigt over Oliebjerget og den nyere bydel! Endestationen var Lion-gate og netop som vi sad oppe på muren og nød udsigten fik vi øje på resten af rejseselskabet der kom travende nede på jorden. De var på vej på Via Dolorosa vandring, og kiggede noget da der pludselig var nogen der råbte efter dem!

Vel nede igen var det blevet kaffetid, og vi prajede derfor en taxa til at køre os op til Suq'en, som er et jødisk marked hvor de sælger en masse forskellig frugt og grønt, kød, brugsvarer, kage osv. Der er en helt særlig stemning heroppe, det virker mere autentisk da der er mange lokale der handler her og det er derfor ikke så turistpræget. Her ligger en lille hyggelig café med en fantastisk brownie og her indtog vi kaffen hvorefter det blev shopping-tid!
Lidt trætte efter en masse vandren rundt og for mor og fars vedkommende et tætpakket program, var der ikke stemning for den store restauranttur, og vi købte derfor noget forskelligt brød, frugt og kager som vi indtog på hotelværelset. Nok var der ingen levende musik men den livlige snak kunne rigeligt gøre det ud for musik, levende lys og skjorteklædte tjenere. Det var bare skønt at være sammen!
Dagen efter tog hele selskabet nordpå for at opleve Galilæas skønne natur, og vi måtte tilbage på arbejde efter et par skønne fridage. Helt slut var det heldigvis ikke, for den sidste nat skulle de tilbringe i Tel Aviv, og den sidste dag skulle de først mod lufthavnen klokken 12. Så vi tog til Tel Aviv for at sove og tilbringe den sidste formiddag på stranden sammen med forældre og bedsteforældre. I Tel Aviv havde vi booket os ind på et hostel der hed Sub Kuc Milega og kun ét eneste ord kan beskrive dette sted - Crazy! Det er næsten et blogindlæg for sig selv værd, men et par billeder må tale det ord ikke kan beskrive! Det var virkelig sjovt og stenet og fedt og mærkeligt. Det var en oplevelse!
Den sidste aften skulle vi da også ud og spise, og vi orkede ikke at gå så langt, så vi valgte en af de første restauranter vi kom forbi på stranden. (Deres hotel lå helt ned til stranden - absolut eksklusivt!) Så det afspejledes selvfølgelig også i restaurantens standard! Det var virkelig fint og fantastisk lækker mad!
Den næste formiddag mødtes vi for sidste gang i Israel på hotellet og der gik ikke længe før vi havde fået smidt kludene og var smuttet ud i Middelhavets blå bølger. Tiden skulle udnyttes inden bussen gik mod Ben Gurion Airport og klokken 11 var vi færdige med at bade og lå på håndklæderne og spiste is! Det var bare en fantastisk afslutning på nogle dejlige dage og der var nu ikke meget andet end et hurtigt bad og alle de farveller og vi ses'er der nu skal siges inden de smuttede op i bussen og vendte næsen hjemad efter en fantastisk god og indholdsrig rejse! Vi ses om mindre end 2 mdr.!

Halvt færdig, næsten fuldendt!

Så kan vi snart skrive den 1. Juni hvilket betyder vi har været i Israel 3½ måned. Hvad kan man skrive om på dette tidspunkt i forløbet? Vi har oplevet SÅ meget ind til nu, og kommer helt sikkert til at få mere på oplever de sidste 2 måneder af forløbet...
Vi kan jo prøve med en lille status:

-3 Lægebesøg
-4 stykker øl-kage
-2 par opslidte sko
-80 måltider med kylling og kartoffelmos
-26 10-klips kort til bussen
-53 liter cola
-16 vildkatte
-1½ kg havregryn med musse-efterladenskaber :-)
-2 gange ved Masada
-38 herlige beboere
(Find selv på flere!)

Ja man kunne blive ved på denne måde med at beskrive nogle daglige oplevelser. Men grunden til at vi få disse oplevelser hernede er jo den at vi har valgt at tage afsted som volontører til Jerusalem. Men hvorfor blive volontør? Det synes jeg Astrid, en af vores "medvolontører" beskriver meget godt i et af hendes blogindlæg, på http://astridsfabuleuxdestin.blogspot.com/2010/05/why-are-you-volunteer-and-where-is.html

Jeg selv beskriver ikke tingene så godt med ord, istedet har jeg lavet en lille kollage, da jeg selv synes billeder fortæller mere 1000 ord:

Hvorfor blive volontør i Jerusalem?

Så hvis du sidder selv og spekulere på at komme til israel ellers kender nogle der kunne have interesse, så kan det kun anbefales! Læs eventuel mere på http://www.ung.israel.dk/

Kristi Himmelfartsdag

I torsdags var det jo som bekendt Kristi Himmelfartsdag. I den forbindelse havde vi om aftenen en dansk gudstjeneste, som byggede på nogle lidt anderledes principper end en normal gudstjeneste og den har jeg lyst til at fortælle lidt om for det var bare en rigtig god oplevelse!
For det første var vi ikke særlig mange til gudstjeneste, så kirkebænkene blev flyttet til en halvcirkel omkring alteret, hvor musikerne og præsten sad, så vi sad i en rundkreds og kunne hele tiden se alle.
Det skulle være en simpel og involverende gudstjeneste, og derfor blev menigheden bedt om at hjælpe når der skulle "ske" noget under gudstjenesten. Dvs fx indgangs- og udgangsbøn samt tekstlæsninger blev varetaget af nogle af dem der var til gudstjenesten, men uden at de blev spurgt på forhånd.
Midt i rundkredsen stod en form for lille bord, og der var mulighed for at tænde et lys for en person eller et emne, og tage den/det midt ind i fællesskabet.
I stedet for at præsten prædikede, var 3 personer blevet bedt om at komme med 5 min. reflektioner over teksterne, så man fik nogle meget forskellige inputs til temaet.
Kirkebønnen blev "erstattet" af bøn i små grupper, hvor der blev lagt op til nogle emner og så kunne man ellers bede højt og stille for hvad end der faldt én ind.
Nadveren hjalp alle med til, ved at hver især blev bedt om at give brødet til sin nabo med ordene "dette er Jesu Kristi legeme", og præsten derefter gik rundt med vinen.
De sidste 20-30 min var lovsang og ordet frit så der var mulighed for at dele hvad Helligånden end kunne inspirere én til.
Dette er ikke ment som et opgør med traditionel liturgi, men som en inspiration til anderledes gudstjenester, da jeg absolut mener der skal være plads til forskellige udtryk.

Galilæa

Det var hårdt at sende Lene og Frank hjem efter 10 skønne dage i sol og højt humør, men der var ikke tid til at savne dem særlig meget. 5 minutter efter at vi havde sat dem på taxaen mod lufthavnen satte Simon og jeg næsten mod French Hill hvor Jakob og Lise bor. Vi var nemlig inviteret til at sove hos dem for tidligt næste morgen skulle vi afsted på en 3-dages tur til Galilæa, med hele "volontørfamilien" :)
Vi var en ret blandet flok der var klar til at skulle afsted på tur. Volontørerne fra Jerusalem og Tel Aviv, en dansk Ph.d. studerende der læser i Tel Aviv og som ind imellem har været med på vores ture, volontør-Sines forældre og Lise der var vores rejseleder og guide.
Efter morgenmaden tog vi afsted i 3 lejebiler. Allerede inden vi nåede ud af Jerusalem kom de 2 af bilerne på vildspor. Det tog en god halv times tid inden alle 3 biler var samlet igen, og lettere forsinkede nåede vi til det første stop af MANGE! Her skulle vi mødes med dem fra Tel Aviv.
Første stop var Yardenit ved Jordan floden. Her er et af de 3 steder hvor Jesus kunne være blevet døbt. Som med så mange af de ting hernede, ved man jo ikke præcis hvor Jesus gjorde dette eller hint, men man har udvalgt et sted som stedet. Ofte steder der er blevet holdt hellige i mange hundrede år. Yardenit er i dag et populært dåbssted og en stor flok var også ude at "dykke" sig, (dog uden ritual og præst, så måske det bare var symbolsk) mens Lise fortalte om stedet og Jesu dåb.
Herefter fandt vi et stille sted ved bredden af Genesaret sø, hvor der var frokost og badestop. Her var der vild konkurrence på at have den bedste madpakke. Pølsehorn med kyllingepølser? Sandwiches fra en rigtig sandwichbar? pastasalat? nej vinderen blev selvfølgelig rugbrød med spegepølse! Hvem ville have udnævnt denne vinder hjemme i Danmark?
Det næste stop på listen var Tabgha, stedet man har udnævnt til at være dér hvor Jesus mættede 5000 mand med 5 brød og 2 fisk. Her ligger et kloster og en kirke som vi var inde og se. Kirken har i gulvet en meget kendt mosaik der forestiller en kurv med 4 brød og 2 fisk. Dette motiv kan findes på t-shirts, magneter, nøgleringe, billeder, alle steder!
Tæt ved Tabgha ligger Peters Primacy som også er en kirke, hvor man siger at Jesus var sammen med Peter efter opstandelsen og tilgav ham hans svigt og udnævnte ham til en særlig stilling i den kristne kirke. Kirken ligger helt ned på stranden til Genesaret sø og har en fantastisk udsigt. Her bad Lise os hjælpe med at finde 6 hjerteformede sten som skulle ligge ude i vandet og repræsentere Israels 12 stammer. Dem kunne hun nemlig ikke få øje på! Hvor Asger (Sines far) siger:"hvad med den du står på, den ser ret hjerteformet ud" og det viste sig at vi sad rundt om på disse sten! :)
Dagens sidste stop, var Kapernaum. En ruinby, som var den by Jesus boede og voksede op i. Her kunne vi blandt andet se nogle meget velbevarede rester af synagogen, rester af huse og "boligkomplekser" og en bygning som ifølge traditionen skulle være disciplen Peders hjem.
Da vi var færdige her, kørte vi til byen Ross Pinar, hvor vi skulle bo hos en jødisk dame der udlejede værelser på hendes egen grund. Her badede vi i hendes hjemmebyggede pool, grillede og hyggede resten af aftenen!
Onsdag
Næste morgen, kørte vi til Mount of Beatitudes, saligprisningernes bjerg. Her skulle Jesus have holdt bjergprædikenen og sagt saligprisningerne. Her lå også en fantastisk flot kirke.
Efter et hurtigt kig rundt i kirken kørte vi til et sted ved Genesaret sø hvor vi skulle ud og sejle på søen. Det var en virkelig skøn tur, og skipperen hejste Dannebrog og spillede "der er et yndigt land" optaget fra optakten til en fodboldkamp :)
Efter sejlturen var vi inde og se et lille museum med "Jesus-båden". Det er en gammel båd man har fundet på bunden af Genesaret sø, som er 2000 år gammel og derfor helt sikkert af en slags som Jesus og hans disciple (hvor der var flere fiskere i blandt) har kendt til. Det var meget interessant og sjovt at se denne båd som var utrolig velbevaret!
I haven udenfor museet var det blevet madpakketid, og herefter kørte vi mod Nazaret. Nazaret er i dag en arabisk storby, og chaufførerne så absolut ikke frem til at skulle køre rundt inde i denne by, med arabisk trafikkultur. Alt gik dog godt og vi fandt begge de steder vi skulle til.
Første stop var Bebudelseskirken, som er en kæmpe katolsk kirke der er bygget over det sted der skulle være Jomfru marias hjem og derfor stedet hvor hun skulle have modtaget budskabet om at hun skulle føde Jesus. Denne kirke var meget præget af dyrkelse af jomfru Maria, og var udsmykket med forskellige landes bud på et billede af Maria og Jesus.
dagens sidste stop var Nazaret Village. Det er et levendegjort friluftsmuseum, der har indrettet et areal, med huse, marker og værksteder som de ville have set ud på Jesu tid. Her havde vi en dygtig guide til at vise os rundt og fortælle om alt lige fra olivenpresning, høst, madlavning og selvfølgelig tømrerarbejde :) Det var fantastisk spændende at se!
Herefter kørte vi igen tilbage til Ross Pinar hvor det igen stod på pool, grill og hygge med bl.a. Quiz om tv-serien Friends.
Torsdag
Den sidste dag bød på to stop. To meget forskelligartede stop!
Først var vi ude og se Tel Hazor. Tel betyder arkæologisk udgravning, og Hazor er navnet på den by, der er blevet udgravet på dette sted. Hazor var på gammeltestamentlig tid en meget stor, rig og vigtig by i galilæaområdet. Der er derfor mange store og flotte bygninger som vi var rundt og se ruinerne fra.
Herefter kørte vi til Yehudia nationalpark, som er et stort naturreservat med en masse markerede vandreture. Vi skulle ud og gå langs en flod nede i en kløft. Først gik vi blot i bagende sol nedaf og nedaf for at komme ned til floden. Det var meget sjovt at se hvordan naturen ændrede sig jo tættere vi kom på vandet, fra tørt gult græs til blomstrende træer og frodigt tæt bevoksning. I 3 timer vandrede vi langs floden og så de smukkeste naturpletter. Ind imellem kom der nogle vandfald, og derfor var vi også nød til at kravle ned af klippen på stiger og svømme over naturlige pools for bunden af vandfaldene for at komme videre. Det var en fantastisk smuk, sjov og udfordrende tur, hvor vi blev rystet endnu mere sammen når vi skulle hjælpe hinanden ned af disse stiger og svømme i iskoldt vand med alt tøjet på!
Vel tilbage ved parkeringspladsen blev det is-tid og herefter måtte vi sige farvel efter en fantastisk tur der bød på en perlerække af gode, sjove og spændende oplevelser!
(billeder følger)

Besøg fra Danmark

I den sidste uge har vi haft den store ære at have besøg af Simons forældre! 3 dage forsinkede pga. askeskyen (skam dig Island) landede de i søndags i Tel Aviv, klar på en uges ferie. Da de landede klokken 3 om natten kunne vi desværre ikke komme og hente dem og de fik selv lov at tage strabadserne med at finde en taxa fra lufthavnen og til deres hotel i Jerusalem . Pris - det snakker vi ikke om!
Da vi fik fri fra arbejde søndag tog vi ind til hotellet og vækkede dem. Lidt trætte efter den natlige rejse var de dog klar på strabadser og vi startede hårdt ud med en is og en kop kaffe! :)
ellers stod dagen blot i hyggens tegn og vi nød bare solen i den gamle bys handelsgader.
Mandag var det så tid til Matildes guidede tur til Jerusalem! Vi skulle starte ved 10-tiden, men inden vi fik os snøvlet op herude i Talpioyt og kom ind til hotellet, blev klokken vist lidt mere... så skulle der også lige snakkes af og inden vi kom afsted blev klokken vist nærmere 11. Vel vidende om at kirkerne på oliebjerget lukker kl. 12 tog vi en taxa op til toppen. Jeg må vist øve mig lidt mere på det der med tidsfornemmelse, for vi nåede kun 2 af kirkerne. Resten lukkede for næsen af os! Men vi fik da kigget lidt på oliebjerget :) Herefter gik vi igennem Via Dolorosa og endte i gravkirken. Vi sluttede af i gravhaven, der er en stærk kontrast til gravkirken!
Herefter tog damerne på shopping i den gamle by, mens mændene tog tilbage til hotellet for at finde ud af at leje en bil til dagen efter.
Tirsdag var det varmt! Virkelig varmt! Klokken 10 svedte vi i skyggen! Vi fik lejet en bil, og så kørte vi mod Masada. På vejen gjorde vi holdt ved en tankstation og et marked, hvor der var parkeret en kamel! Lene har nemlig altid drømt om at prøve at ride på sådan et dyr, så den drøm måtte vi jo få til at gå i opfyldelse! Og jep! Hun fik sin ridetur :)

Herefter var det blevet istid og det var tiltrængt!
Langt om længe nåede vi til Masada der ligger ved den sydligste ende af det døde hav. Her spiste vi madpakker i skyggen af visitor-centeret, inden vi tog svævebanen op til toppen af bjerget hvor selve Masada ligger. Nu var det blevet rigtig varmt! tæt på 40 grader, bagende sol og ingen skygge! Alligevel fik vi trukket Lene og Frank rundt og se de meste af fæstningsanlægget. Husene, palæet, kommandørboligerne, forrådskamrene, vandsystemet, vagttårne, hullet hvor romerne gennembrød muren, synagogen osv osv.

Da vi stod i det romerske bad og var ved at udbrede os om hvordan det havde foregået, kom der en dansk turistgruppe med dansk guide. De ventede lige så høfligt til vi var færdige og så forklarede deres guide lidt mere præcist om hvordan det havde fungeret - godt vi blev korrigeret lidt :) Da de gik videre blev en fra gruppen tilbage og skulle da lige høre lidt om hvem vi var og så fortalte han at der var en grund til at vi synes vi kunne genkende guiden. Det var Steffen Jensen, korrespondent fra TV2!
Det var stadig varmt da vi tog svævebanen ned fra masada ved 5 tiden, og i kiosken nedenfor sprang endnu en is på ryggen af os! En halv times tid senere kastede vi os i bølgen blå i det døde hav! Det var fantastisk! På det tidspunkt var det stadig 30 grader! Og det at flyde rundt i det døde hav - ja det er altså bare en meget speciel oplevelse!
Tirsdag aften sagde vi midlertidigt farvel til Lene og Frank, da de tog 3 dage til Tiberias og Galilæa, og vi skulle tilbage på arbejde.
Lørdag er jo shabbat hernede - hviledag, og vi havde også hviledag. Lene og Frank kom herud til plejehjemmet lørdag formiddag og fik den helt store rundvisning med alt lige fra køkken til kælder, og alle beboere, workere og køkkendamer bød dem hjertelig velkomne og lod til at synes det var herligt at møde dem. Senere tog vi ind til den gamle by og fik købt de sidste souvenirs som de havde bestemt sig for at skulle have med hjem. Sidst på eftermiddagen var vi til en hyggelig og festlig dansk gudstjeneste, og efterfølgende var hele flokken ude og spise!
Søndag er det helt almindelig hverdag hernede, og vi skulle på Holocaust-museet eller Yad Vasheem. Det er et fantastisk flot museum og mindested, utrolig uhyggeligt og alligevel smagfuldt i forhold til hvilke begivenheder det fortæller om! Her brugte vi faktisk hele dagen inde - der er virkelig meget at se og høre, og det skal bare opleves!
Da vi var nået rundt, var vore hoveder meget fyldte af indtryk og vi tog derfor ind på en cafe på Suq'en (det jødiske marked)og fik en kop kaffe og lidt snak om alle de ting vi havde set og læst... Derefter shoppede vi noget aftensmad på markedet og tog tilbage til hotellet, hvor menuen stod på arabisk brød med flødeost, jordbær og rødvin! :) rigtig picnic!
Deres sidste dag er så i dag, så i skrivende stund er det svært at vide hvad man skal skrive om den... Der er ikke noget planlagt, da det egentlig var meningen at de ville til Tel Aviv, men i stedet har de besluttet sig at blive her hos os indtil i aften - tak for det :) Så det bliver nok også bare noget med en cafe og en is (måske den kære Max Brenner) og få det sidste snak, for når de tager afsted er der 3 måneder til vi ser dem igen! Mange tak for nu! Det har været en fornøjelse i 5 stjerners klassen at vise jer vores land og vores by og være sammen med jer! god rejse hjem!
(billeder følger)

Gæstebog

Der er nu ikke noget som at få brev... hvis man ikke får et brev er der nu ikke noget som at få en hilsen. Det er en ting denne blog mangler - en gæstebog! Dette indlæg bliver derfor fremover bloggens gæstebog hvor vi virkelig håber at du har lyst til at lægge en hilsen til os! Det behøver ikke være som en kommentar på noget vi har oplevet, bare et "hej fra mig" så vi har lidt mere ide om hvem de 1800 besøgende på vores blog egentlig er! Vi savner jer!

De blødeste fødder i Jerusalem

Hvad laver vi egentlig når vi ikke arbejder eller render rundt og ser seværdigheder! Vi må jo have en hverdag... Og ja det har vi også. Når man opholder sig i et land i 6 måneder kan man ikke holde til at være turist hver eneste dag. Ind i mellem tager man sig også bare en daske-dag, men hvad laver vi egentlig når vi ikke laver noget?
Tja computer og internettet, man bruger hurtigt et par timer foran computeren på at snakke med dem derhjemme, tjekke facebook og mail, skrive blog! , læse danske nyheder osv...
Den bedste måde at slutte en dag af på er simpelthen lige at nuppe et stop vandpibe på taget inden man skal i seng... Så kan man lige få vendt verdenssituationen...
I sidste uge gik det op for mig hvor hårdt hud man egentlig får under fødderne når man altid går med bare tæer i sandaler. Nej mine kondisko er ikke blevet slidt meget siden februar! Så det var på tide at tage et ordentligt fodbad... Først måtte jeg dog ned i byen og købe en balje. Pige på shopping alene... det blev også til et par andre småting! Fodfil, badesalt fra det døde hav, fodcreme og chips... I disse dage har vi besøg af simons forældre så de havde en ordentligt stak dansk læsestof med til os og det blev selvfølgelig bragt med op i solen. Så sad jeg ellers der, med fødderne i vand, solen i hovedet, Pringles inden for rækkevidde og læste jyllandsposten og Anders And i 2 timer... Ej hvor var det bare herligt! Og nu har jeg de blødeste fødder i Jerusalem :)
Tirsdag aften er vi ofte til møde hos Ordet&Israel og onsdag aften er der aftensmad og åbent hus i præstelejligheden, og inden disse møder er det en snild sag lige at smutte ned i byen og spise en is med en af de andre volontører eller bare os selv - og så er den dag gået!
Og så er der jo alle de fantastiske steder som for os er blevet hverdag men som for turister faktisk er attraktioner... Vi hænger ud hos Reeda, vores arabiske ven, i hans butik midt i den gamle by... Vi går i gravhaven for at nyde stilheden og ser ikke engang graven hver gang... Vi spiser is på Ben-Yehuda-street uden at tænke på at det er den mest omtalte gade i Jerusalem... Vi går forbi gravkirken uden at skulle kigge ind - for den ligger der jo også i morgen!
Ja vores Jerusalem har bare det hele!

2 mindedage

Inden for de sidste par uger, har vi været vidne til to mindedage her i landet. Den første var en dag hvor de mindedes Holocaust og alt det jøderne blev udsat for under 2. verdenskrig. Den anden var en dag hvor de mindedes da staten Israel blev oprettet i 1948.


Holocaust memorial day
12 April var dagen hvor alle jøder - ikke bare de religiøse jøder - mindes Holocaust. Det var ikke fordi der var så meget at mærke i løbet af dagen, bortset fra klokken 1o, hvor der var 1 minuts stilhed til minde og ære. Her på hjemmet var det selvfølgelig også en vigtig dag, fordi de alle har en alder hvor de enten selv har levet under Holocaust eller i hvert fald haft det tæt inde på livet gennem forældre, ældre søskende og andre. Alle de beboere der var friske nok til at forstå hvad der foregik blev derfor samlet og hørte noget oplæsning hvorefter der lidt i 10 blev tændt for radioen så vi kunne høre hvornår der var stilhed. Da radioen tav rejste alle sig op og ved hjælp af diverse gangstativer, hjælpere og hvad man ellers kunne støtte sig til, stod alle op i det hele minut.
Der var ingen tvivl om at det var en vigtig ting for beboerne at gøre og der faldt også en tåre eller to under denne mindeseance.

Independence Day
En uge efter Holocaust Memorial Day, blev det så independence day i går. Det er dagen hvor jøderne fejrer oprettelsen af Israel som stat. Dette skete i 1948 som et plaster på såret over alt hvad de var blevet udsat for under 2. verdenskrig. For de ikke så matematiske kan jeg lige nævne at det altså er 62 år siden Israel "opstod".
Denne dag fejres over 2 dage, hvor det første døgn er dedikeret til at mindes tiden før de fik deres eget land, og det andet døgn så er beregnet til at fejre at de fik deres eget land. Eftersom jødernes døgn går fra solnedgang til solnedgang, startede det første mindedøgn søndag aften, og festdøgnet startede i går aftes. Og der blev festet! Vi var i independence park og grille og derefter tog vi ind til byen, hvor der virkelig var fest! Gaden var sort af mennesker og der var musik alle steder... Der var massevis af små boder hvor folk solgte israelske flag, hatte, pins, lysende halskæder og alverdens gejl til at skrue feststemningen i vejret. Ingen tvivl om at dette virkelig er en dag jøderne fejrer - og så glipper de helst ikke en chance for at holde fest!
Hertil skal næsten nævnes at denne dag på arabisk hedder "sorgens dag"! Så tag ikke fejl... det var ikke hele Israels befolkning der festede denne dag...
Til traditionen hører også at man skal grille på independence day... Så det skulle vi selvfølgelig også her på plejehjemmet. Der var festligt pyntet med blåt og hvidt og som toppen af kransekagen fik vi 30 grader i dag! Lækkert!

3 lande - 6 dage

Sinai/Jordan tur med Ordet & Israel.

Vi har været på en 6-dagstur med Ordet & Israel i Sinai (Egypten) og i Jordan. To nabolande til Israel. Det har været 6 dage med gang i den hvor vi har fået en på opleveren!
Disse 6 dage har budt på så forskellige ting som,

Bestige, overnatte og se solopgangen på Sinaj Bjerg,
Vandreture i sandørken, kløfter så smalle at der ikke var plads til at have en vandflaske i hånden eller rygsæk på, og dalsænkninger i ørkenen med 20 m høje klipper på begge sider...

Ørkenrundbold, og tre dages opvartning af beduiner morgen middag og aften....

Kamelridetur og kamelræs, vi fik virkelig studeret disse sjove dyr!
Dase og bade i det røde hav, og derefter sove i palmehytter 5 m fra vandkanten...
Besværligheder ved at krydse grænser hernede i mellemøsten...

Petra i Jordan... Et af de mest fascinerende steder vi nogensinde har set!
overnatning på toppen af sinaj bjerg, midt i ørkenen i en beduinlejr, i palmehytter på stranden og to nætter på luksushotel i Jordan!

Ikke 30 siders blogindlæg kan forklare alle de oplevelser som denne tur bød på, så jeg vil slet ikke prøve... Helt igennem en fed tur!

Påsken forsat

Skærtorsdag
Efter et par arbejdsdage blev det påskens næste helligdag - skærtorsdag. Vi tog ved cedermåltidet forskud på påskemåltidet, som ellers er det vi mindes skærtorsdag, hvor Jesus spiste sit sidste påskemåltid, indstiftede nadveren og fortalte disciplene at han snart skulle dø.
Her i Jerusalem blev dagen fejret med en stor international gudstjenste sidst på eftermiddagen. en stor gruppe præster fra forskellige menigheder - dansk, tysk, svensk, arabisk, engelsk m.fl, ledte gudstjensten. Det medførte en større sprogforvirring og pg.a. akustikken var det lidt svært at høre hvad der blev sagt.
Efterfølgende var der så i følge programmet fakkeloptog op til Getsemane have. Faklerne bestod dog af kerte-lys, og processionen endte ved en russisk kirke på Oliebjerget som er en del af Getsemane have. Det var dog alligevel en rigtig god oplevelse, og da vi nu ikke kunne høre prædikenen kunne man i stedet bruge tiden til at reflektere over de begivenheder vi mindes denne dag.
Langfredag
Langfredag - dagen hvor vi mindes Jesu død ved korsfæstelse - er der selvfølgelig kun én rigtig ting på programmet. Via Dolorosa, smertens vej, den vej Jesus ifølge traditionen gik igennem Jerusalem, med korset.
Rigtig mange mennesker valfarter til Jerusalem i påsken, og alle uden undtagelse skal selvfølgelig gå Via Dolorosa denne dag. For at undgå det værste mylder startede vi derfor allerede tidligt om morgenen! Vi var nok 25 danskere fra forskellige sammenhænge, og Jakob - den danske præst - guidede os hele vejen.
På Via Dolorosa er der 14 "stationer", hver sted repræsenterer noget der skete undervejs for Jesus. Der er fx et sted han faldt, et sted han får tørret ansigtet, et sted han taler til Jerusalems kvinder osv. Vi gik fra station til station, læste et stykke fra Bibelen om hvad der skete dette sted, og sang en salme/lovsang.
De sidste 5 stationer befinder sig alle inde i Gravkirken, og da dette sted kun var åbent for særlige personligheder inden for den katolske kirke på langfredag, gik vi i stedet til Reedemer Church hvor den danske kirke holder til, og havde en afsluttende gudstjenste.
På grund af menneskemylderet var det svært at koncentrere sig om hvad det hele egentlig handlede om, men efterfølgende og måske især til næste påske, kan det være med til at man bedre kan sætte nogle billeder på når man igen læser om denne lange svære dag.

Seder-måltid

Sæt dig så du sidder godt for det her bliver et langt indlæg! Det er nemlig blevet tid at fortælle om jødernes Pesach. I denne højtid fejrer jøderne udvandringen af Egypten som man kan læse om i 2.mos fra kap 13. Her er bl.a. beskrevet hvordan jøderne i fremtiden skal mindes denne redning.
Jøderne starter med en hovedrengøring dagen før Pesach begynder. Da jøderne skulle flygte havde de ikke tid til at bage brød der skulle hæve -altså gæret eller syret brød. Dette skal de mindes ved at alt der har været i kontakt med gær skal smides ud eller brændes. Herunder alt brød, kager, vin, øl.... Efter at hele huset er gjort rent og tømt for alt mad, må de i 8 dage kun spise usyret brød Matzot. Det er en form for knækbrød bare uden smag!
Herefter sker der faktisk ikke så meget i Pesach'en. Det er ikke ligesom vores påske hvor vi har nogle bestemte dage vi fejrer. Det store centrum i Pesach er Seder-måltidet, eller påskemåltidet som vi nok kalder det. Det skal ligge på den første dag i Pesach. I år var det i mandags, men da pesach'en følger månen er det forskelligt fra år til år.
Vi havde mulighed for at fejre det på ægte jødisk vis, her på plejehjemmet, men vi valgte at tage med til det måltid som Israelsmissionen og Ordet&Israel havde arrangeret i stedet - der var ritualet nemlig på dansk.
Der er nemlig et ret stort traditionelt ritual før selve måltidet, som jeg vil prøve at fortælle lidt om nu.
For det første skal man tænke på hvad Pesach egentlig er. Jøderne mindes at de efter mange hundrede år i slaveri i Egypten blev befriet, og ført til det forjættede land.
Jøderne har en meget stærk fællesskabsfølelse, og de identificerer sig med tidligere generationer. Så når de spiser påskemåltidet tænker de ikke "de jøder der engang var slaver" men de tænker "vi jøder der engang var slaver."
På bordet er der derfor arrangeret et fad med følgende:
saltvand: til minde om de tårer der blev grædt under slaveriet.
persille: bitre urter til minde om slaveriets bitterhed
selleri: symboliserer lidelse (meget passende når man tænker på smagen!).
frugtmos (ler): en blanding af revet æble, mandler og kanel. Det har en brun farve som symboliserer den ler de som slaver skulle gå rundt i og producere mursten af til faraos byggerier.
en lammeknogle: her var det så en kyllingeknogle fordi det ikke er så let at skaffe lammeben. Den symboliserer påskelammet som de skulle slagte og smøre dens blod på dørstolperne så dødens engel gik forbi huset.
Et sortfarvet æg: Det symboliserer det nedbrændte tempel. Det har ikke noget at gøre med resten af påskefortællingen, men det er altid i jødernes bevidsthed at de ikke har noget tempel længere - derfor ægget.
Ritualet før selve maden, varierer efter hvilken rabbi og synagoge man tilhører, men i generelle træk starter måltidet med at en af børnene spørger hvorfor denne aften er speciel. Derefter, læser man påskeberetningen om udfrielsen, man læser nogle salmer der viser hvor stor Gud er, beder bønner med en speciel ordlyd, man drikker vin, spiser brød og spiser de forskellige bitre urter mm. på bestemte tidspunkter i fortællingen. Variationen i ritualet skyldes at det er forskelligt hvilke og hvor mange tekster man vælger at læse op. For nogle varer ritualet nærmest til midnat - det gjorde vores heldigvis ikke!
Når ritualet er slut, er det tid at spise. Mange tror man skal spise lam til påske, fordi det var det Gud befalede jøderne at spise dagen før flugten fra Egypten, men det gør ingen jøder. Så længe man ikke har noget tempel, har man ikke noget sted at ofre og derfor kan man ikke slagte et offerlam og spise. Derfor vælger jøderne "bare" et almindeligt festmåltid...
Efter måltidet er der et lidt kortere ritual, med lidt flere tekstlæsninger, lovsang og bønner, inden man afslutter og hilser hinanden med den særlige pesach-hilsen: "næste år i Jerusalem". Eller hvis man allerede er i Jerusalem hedder det: "næste år i det genopbyggede Jerusalem". Altså et Jerusalem med et tempel!
Da vores påskemåltid ikke bare handlede om udfrielsen af egypten, men også det vores egen påske drejer sig om - nemlig Jesu død og opstandelse, var vores ritual gjort lidt kortere på Gl. Testamentlige læsninger, og i stedet erstattet med tekster fra det nye testamente om hændelserne i påsken. Vi sad jo faktisk lige midt i skærtorsdag. Det var dette måltid med det samme ritual - stort set - som Jesus fejrede med sine disciple skærtorsdag, hvor han indstiftede nadveren. Bare få timer før han vidste at han skulle tortureres og dræbes, sad han sammen med sine venner og spiste et festmåltid og sang lovsange der skulle minde om hvor stor og god Gud er! Meget specielt!
Det var en stor oplevelse at være med til dette måltid. Vi fik et indblik i jødisk tankegang og rituelle handlinger. Vi fik sad nadveren og skærtorsdag ind i en helt ny ramme, og ikke mindst hele påskens betydning blev kraftigt udvidet, fordi vores tro bygger ovenpå jødedommen, Jesus var jøde og fejrede den jødiske fest vi nu også var med til at fejre. Det var rigtig fedt!
- Matilde

Palmesøndag

Så er det påske i Jerusalem. Byen er oversvømmet med turister, og priserne er steget i alle butikkerne i den gamle by.

I dag - palmesøndag - fejrer vi da Jesus kom ridende ned fra Oliebjerget på et æsel og alle folk hyldede ham som jødernes konge, og lagde palmeblade på vejen foran ham. Deraf navnet palmesøndag :)

I Jerusalem fejres palmesøndag, med en vandring ned af Oliebjerget, nogenlunde ad den rute man mente Jesus red. Tusindvis af mennesker mødte op på toppen af Oliebjerget og gik i procession ned mod den gamle by, viftende med palmegrene, sang og musik. Det var en meget speciel oplevelse at være sammen med så mange mennesker, alle sang lovsange på hvert deres sprog, for at hylde Jesus som kongen!

Traditionen tro vifter mange deltagere stadig med palmegrene, i det tilfælde at man ikke har fået plukket sig en gren inden man når toppen af oliebjerget står det nogle drenge som har tænkt det længere. De har nemlig plukket en hel stak palmegrene som de meget gerne vil sælge til værdig trængende. En samtale kunne foregå således: En palmegren? Nejtak... De koster kun 1$? Nejtak... Du kan få den for 1 NIS? Nejtak... (1$ =ca 5,5 kr - 1 NIS = 1, 45 kr) Dette må da betegnes som en slagtilbud:P

Vandringen endte inden for Lion Gate, ved kirken der er bygget over Bethesda Dam. Her kunne man enten stoppe og gå ud og finde en is, eller man kunne gå med ind til afslutningen. Bagtroppen i processionen var nemlig overhovedet for de græsk ortodokse, og han afsluttede vandringen med en tale på latin eller græsk - tror jeg. Mens vi ventede, i hvert fald 1 time hvor der bare strømmede mennesker ind, spillede en gruppe op til sang og dans og der var rigtig festlig stemning.

Det var rigtig fedt at være med til at fejre denne dag, der sjældent får så meget opmærksomhed i Danmark i påsketiden.

påskeæg - hvad SKAL vi med dem?

puste dem selvfølgelig!

Påsken nærmer sig så sidste onsdag havde Mette sat alle os volontører i stævne i bunkeren (volontørlejligheden) på Alyn hospital, for at puste æg.

Vi startede selvfølgelig ud med at se klippet fra Blinkende Lygter hvor Torkild klarer ægpusteriet utrolig dårligt! Se det her: http://www.youtube.com/watch?v=E2WrE7SKmK4 Opmuntret af hans problemer gik vi på den med oprejst pande og krum hals. Panden blev dog snart rynket da vi fandt ud af hvor svært det faktisk er at puste æg! De første æg tog både 15 og 20 min før de overgav sig og dryppede ud af skallen!

Det nærmede sig fødselsforberedelse for både mænd og kvinder, da pres pres pres blev til pust pust pust! Vi fik desuden lært at et pustet æg går gennem flere faser der minder om en fødsel. Først går vandet, så kommer blommen - det er den svære del, og derefter er der en rest som også skal ud...
Efterhånden kom vi dog i træning med pusteriet og da aftenen var slut havde vi ondt i hovedet af overtryk, ondt i maven af latterkramper, men dog havde vi fået pustet og malet 25 flotte påskeæg!

Det blev bl.a. til et påskeæg malet som ultraortodoks jøde.

Arabiske "venner"

I går havde jeg den store oplevelse at være på tur ind til den gamle by og det jødiske marked - alene! Dvs uden Simon i hånden.
Tilbage i Danmark var jeg blevet advaret mod de arabiske mænd - de kan godt være lidt påtrængende når man har lyst hår! et citat: "Hvis du går forbi en arabisk mand og tænker - tog han mig lige på røven? Så gjorde han det nok!" Temmelig uhøfligt set med danske øjne... Faktisk har det undret mig at jeg ikke havde mærket mere til dette, men okay, hvem vil bejle til en med vielsesring og manden i hånden?
I går blev så dagen hvor jeg for alvor fik oplevet dette - og lad mig lige understrege, jeg var i lange bukser og t-shirt. Ikke noget med udfordrende påklædning her!
Første stop var en souvenirbutik hvor jeg skulle købe en sølvbryllupsgave til mor og far. (jeg røber selvfølgelig ikke her hvad jeg købte!) Denne mand endte med at gå fra en pris på 280 NIS til 60, fordi "you are so beautiful and I want you to be my friend! But don't tell the price to anyone".
En anden ven fik jeg da jeg ville et smut ned til grædemuren. Jeg kom til at gå lidt forkert og da jeg vendte om og gik forbi ham igen henvendte han sig og spurgte om jeg ikke lige ville komme med, for han havde lige noget at vise mig. Jeg sagde nej tak, hvorefter han svarede: "I don't want to sell you anything, it's not business" Og så skulle jeg slet ikke med! :)
Næsten samme "behandling" fik jeg på posthuset hvor jeg skulle sende en pakke. Den absolut flinke men 45-50-årige kassemedarbejder kunne nemlig heller ikke lade være med at snakke om hvor smukt og godt et hjerte jeg havde og det afspejledes i mit ydre! Hvordan mon han opdagede det? Jeg skulle bare sende en pakke...
Den ultimative kærlighedserklæring fik jeg dog fra en 15-årig buddreng på det jødiske marked. Da jeg havde købt 6 kager i boden ved siden af, udbrød han "I love you!"
Sikke en lettelse det var at komme tilbage til Simon og den 100% ægte kærlighedserklæring jeg blev mødt med da jeg havde friske jordbær med hjem! :)

Professionelle kaffebryggere

Ja det er altså os selv jeg taler om.

Det er vist ved at være på tide at vi fortæller lidt om hvad vores arbejde hernede egentlig består i.

- og det handler meget om at kunne lave kaffe! :) Der drikkes rigtig meget kaffe hernede - Instant kaffe. Det betyder at hver enkelt kop kaffe skal bestå af det rigtige forhold mellem kaffe/varmt vand/mælk/sukker eller diabetes sukker! Derefter skal det have præcis 45 sek i microovnen og så er der serveret. Det er derfor meget vigtigt at vi kan huske hvad hver enkelt beboer foretrækker. Sukker eller sugarset (diabetessukker)? én eller to teskefulde? meget eller lidt varmt? meget eller rigtig meget mælk?

For at få det helt præcist på plads for dem der ikke ved hvad det egentlig er vi laver, så er vi på et plejehjem der hedder Pnihnat Shloshet Havot (ca :) ) Der er ca 40 beboere, der er delt ind på to afdelinger med ca 20 på hver. De er opdelt efter hvor selvhjulpne de er og hører til på hver sin etage. Simon er på den afdeling hvor de fungerer dårligst og der skal stort set alle have hjælp til at spise - på nær dem der får sonde. Jeg - Matilde, er så på den anden afdeling og der er ingen der skal have hjælp til at spise selv, så der er masser af tid til at snakke og hygge.

Arbejdet - morgenvagt

Når vi har morgenvagt (7-14) går de første par timer med at lave kaffe til beboerne efterhånden som de kommer op, dække bord, hjælpe med at servere morgenmad og rydde op efter det igen. Desuden skal vi hjælpe dem der ikke kan spise selv. Derefter går der et par timer hvor vi bl.a. selv får morgenmad (tun, humus, æg, og andre specialiteter ;) ) ordner lidt vasketøj og ellers hygger med beboerne i opholdsstuen. Hver formiddag kommer der en og laver forskellige aktiviteter med beboerne. Det kan være de strikker, væver, bygger med klodser, farvelægger tegninger eller andet. Det hjælper vi dem så med, samt serverer the, kaffe og saftevand til dem alle.

Fra klokken 12-13 er der så frokost, og der er morgenmadssmøren lidt forfra, dække borde, hjælpe med at servere maden, made dem der har brug for det, og bagefter rydde op og vaske glas af. Den sidste time går mest med at vi gør klar til om eftermiddagen, sørger for at der er pænt ryddet op over alt og ellers sidder og snakker :)

Arbejdet på en eftermiddagsvagt

Hvis vi har eftermiddagsvagt fra 12-19 er det nærmest den bagvendte smøre. Så starter vi når frokosten skal serveres og hjælper med det hele der. Så er der et par timer hvor beboerne sover. Der ordner vi mere vasketøj eller sidder bare og snakker med workerne her. Efterhånden som beboerne kommer op fra middagsluren skal de have kaffe og kage og derefter kan vi så snakke med dem, spille spil, gå tur eller hvad vi nu kan finde på. ved 18. tiden er aftensmaden serveret og så kører måltidsmøllen med at servere og rydde op, indtil vi har fri.

Nu sidder i nok og tænker - det er da rigtig en hyggetjans! Og ja det er er det virkelig! Det er bare et dejligt og nemt arbejde :)

- Matilde

På tur i Betlehem

I går d. 3-3 havde vi fri, og vi valgte derfor at tage på tur til Betlehem. Ikke langt fra hvor vi bor, går busserne lige ind i Betlehem, så da vi havde fået pakket en god madpakke drog vi afsted for at finde bus nr 124. Det tog ikke meget mere end 20 min at køre til check pointet ved muren. For dem der ikke ved det, ligger Betlehem (eller Beit Lehem = brødets by!) nemlig på Vestbredden, som er det palæstinensiske område. Vi skulle derfor af bussen, gennem en paskontrol og først derefter kunne vi komme over "grænsen". Knap var vi kommet ud af check pointet, før 15 taxachauffører rev og sled i os for at vælge netop dem til at køre os ind til byen. dem der har prøvet at ryste en arabisk taxachauffør af sig, ved at det ikke lige er sådan til, og vi valgte da også at tage en taxa ind til byen. Når man først sidder i bilen, har de dog magten og han havde nær ikke sluppet os ud igen, før vi havde bestilt en hel dags rundtur med ham. Det ville vi dog ikke og det var han meget fornærmet over - måske var det derfor han satte os af 3 km fra det sted vi skulle hen?!
Der er 3 "store" attraktioner i Betlehem. Fødselskirken, Mælkegrotten og Herodion. Første stop var Fødselskirken eller Church of Nativity. Det er nok det sted byen også er mest kendt for - nemlig det sted hvor Jesus er født!
Indgangen til fødselskirken er meget lav. Den blev muret til for at forhindre soldater til hest i at ride ind i kirken.


Kirken er bygget oven på en grotte. Denne grotte blev allerede få årtier efter jesu død udpeget som stedet hvor han blev født - derfor er der gode chancer for at det var her eller meget tæt på dette sted at Jesus faktisk blev født.











Efter at have gået rundt på dette meget specielle sted, gik turen videre til Mælkegrotten. Historien - sand eller ej - fortæller at det var i denne hule Josef og Maria opholdt sig med Jesus, og hvor Josef fik drømmen om at de skulle flygte til Egypten. Desuden er der en legende der siger at Maria ammede Jesus her og to dråber mælk skulle være faldet ned på gulvet og farvede hele grotten hvid. Hvis en kvinde tager lidt af det hvide puds fra væggene, opløser i vand og drikker, skulle hun blive gravid. Ifølge ham der passede indgangen til grotten sker mirakler her, og alverdens fertilitetsklinikker kan godt pakke sammen for folk skal bare komme til Betlehem.














Den 3. seværdighed i Betlehem, Herodion, kom vi ikke ud og se. Det trak op til regn, så vi valgte at gemme den til en anden god gang. I stedet gik vi en tur op og ned af markedsgaderne og her fik vi rigelig chance for at opleve ægte arabisk markedsstemning. Det er meget specielt, med folk der råber fra alle sider, skrammel der sælges i bunkevis, og mænd der glor uhæmmet hvis du har lyst hår! Efter et par timer valgte vi at tage hjem, dette skulle dog vise sig ikke at være helt så lige til.
Vi var blevet anbefalet at tage en bus inde fra Betlehem og direkte til Jerusalem, så vi var fri for at skulle med taxa til check pointet. Det var alletiders, og vi fandt bussen på Hebron Road der går forbi 10 min gang fra hvor vi bor. Da vi nåede frem til check pointet, viste det sig dog, at der lige var blevet lavet en ny regel om at turister desværre ikke kunne komme igennem dette check point. Vi er ikke turister men volontører, men vi skulle ikke op og diskutere med soldaten da han havde den største gun! Vi måtte derfor sammen med to tyske volontører og to engelske kvinder pænt stå og se på mens bussen kørte videre uden os. Derefter måtte vi med en taxa ind til byen, en anden taxa ud til check pointet og til sidst en ny bus hjem. Dette viste sig at være et eksempel på ren magtdemonstration fra soldaten der afviste os. På turistbureauet fortalte de nemlig at der ikke var kommet nogen nye regler!
- Matilde

Bymursvandring

Bare lige et kort lille indlæg om en oplevelse alle der er i Jerusalem skal unde sig selv - en gåtur på bymuren. Hele den gamle by er omkranset af en bred og meget høj mur, og for den sølle sum af 16 Nis (shekel) kan man få lov at gå næsten hele vejen rundt om den gamle by - oppe på muren. Der er den mest fantastiske udsigt over alle boligområderne i den gamle by til den ene side, og til resten af Jerusalem på den anden side! Vi startede ved Jaffa Gate og gik forbi New Gate, Damascus Gate, Herodes Gate og ned ved Lion Gate. Det sidste stykke af turen havde vi også den smukkeste udsigt ud over Oliebjerget - lige før solnedgang! Det var bare så smukt, at det ikke kan gengives, men her er alligevel et par billeder derfra!

Til venstre ses udsigten ind over den gamle by. Til højre ses udsigten over resten af Jerusalem

Purim

Jøderne har netop fejret en af årets store fester - Purim. Det er en fest, hvor de mindes en fortælling fra Gamle Testamente om hvordan den onde Haman prøver at få alle jøderne slået ihjel og den smukke Esther og den snedige Mordokaj sammen får reddet jøderne. Hele fortællingen kan læses i Esthers bog i Bibelen. Det er en spændende historie! Man kan læse mere om Purim på Israelsmissionens unges hjemmeside: www.ung.israel.dk/ressourcer/joediske-fester/purim Nu fejrer jøderne den, bl.a. ved at klæde sig ud, give gaver til børnene og besøge familiemedlemmer. Purim blev selvfølgelig også fejret her på plejehjemmet. Der var fest for alle pengene! Kager i lange baner. Alle de ældre blev klædt ud med fine hatte, og en musiker kom og spillede op til dans for alle. Her følger lige et par billeder fra vores fejring af Purim.

Her ses en flok af alle vores beboere og deres familie. Festligt udklædt til Purim

Simon med en af beboerne - Leah, der er hans øjesten!

Alle fik mulighed for at komme ud og danse. Kørestol - intet problem!

Det var en rigtig festlig eftermiddag. Dejligt at opleve at plejehjemmet har lyst at gøre så meget ud af det på trods af at det er et stort arbejde for 1½ times fest!

På selve Purim-dagen, kom der igen underholdning. En flok værnepligte unge, 6 piger og 5 drenge kom og spillede musik og dansede for beboerne. Også en flok studerende kom og dansede og sang i løbet af formiddagen. Det var bare rigtig sjovt og festligt.

- Matilde

Den første uge

Så er der gået lidt over en uge, og hvor har vi bare oplevet meget her i denne store by!
Vi har arbejdet 5 dage og synes efterhånden vi er ved at have styr på de daglige rutiner og opgaver. Vi har allerede tilbragt mange timer sammen med de andre volontører og føler nærmest vi har kendt dem altid! Vi har fundet ud af hvor vi vasker vores tøj, henter mælk til vores cornflakes, og smider vores affald.. Vi ved hvornår der er åbent i køkkenet og hvor vi finder bussen ind til byen. Vi har gået rundt i 25 graders varme, og vi har set det regne i 2 dage nærmest uafbrudt. Vi har været vidne til strømafbrydelse og vand i kælderen på plejehjemmet her. Vi har siddet i Gravhaven og spist friske jordbær, mens vi så alpevioler der voksede som ukrudt mellem fliserne. Vi har vandret rundt på Oliebjerget og set de steder som Jesus holdt meget af at komme!
Ja vi har virkelig oplevet meget, og alt det kun på én uge! Fantastisk

- Matilde

turist på Oliebjerget

I går var vi med på den første af de ture, som vores volontørkoordinator Lise arrangerer og guider på. Vi var på Oliebjerget, som ligger i øst-Jerusalem.

Solen stod allerede højt på himlen da vi mødes ved Lion-gate (en af de 7 porte i muren der omkranser den gamle bydel). Lidt forsinkede, fordi en af volontørerne var hoppet af bussen ved Zion-gate :-) begav vi os op af bjerget. Lise fortalte at den vej vi gik var nogenlunde den vej Jesus red ned af Oliebjerget på palmesøndag. Det var meget mærkeligt at være sådan et sted!

Undervejs op af bjerget var der (heldigvis, for det gik stejlt opad) en masse stop. Der ligger en perlerække af kirker op langs vejen. De fleste er bygget over steder, hvor noget bibelsk menes at være sket.

Noget af det interessante ved Oliebjerget, er at det er et helligt sted for både jøder, muslimer og kristne.

Kristne, fordi det var et af de steder hvor Jesus ofte opholdt sig, underviste og bad. Det var også fra toppen af Oliebjerget at Jesus steg til himmels.

Jøder, fordi de tror på at når deres Messias kommer, vil han stige ned fra Oliebjerget. Det er også et helligt sted for muslimer, fordi de ser Jesus som en stor profet, og de tror også på at han steg til himmels fra Oliebjerget.

Første stop var Maria Gravkirke. I katolske kredse er der lidt uenighed om det med Maria fordi det både fortælles at hun døde og blev taget op til himlen, mens andre tror at hun faldt i søvn og blev taget op til himlen. I hvert fald findes hendes jordiske rester ikke længere, men til minde om hende er der bygget en kirke.

Her ses indgangen til Maria Gravkirke.

Indenfor hang det tæt med røgelseslamper i loftet, og duften var også umiskendelig.


Næste stop på turen var Getsemane grotten. Det var det sted hvor Jesus, Skærtorsdag aften efter påskemåltidet, bad sine disciple om at bede og våge, mens han selv gik alene ind i Getsemane have for også at bede.

Indgangen til grotten. Hvad man ikke kan se på dette billede er skiltet der viser at det bl.a. er forbudt at tage pistoler og cykler med ind i grotten!

Derefter gik vi ind i Getsemane have, som ligger lige ved siden af grotten. Her var lyst og smukt, men meget kultiveret. Langt fra den vilde eng med knudrede oliventræer, som jeg altid har forestillet mig. Haven er heller ikke som den så ud dengang, og den er også meget mindre, men det var alligvel meget specielt at være på det sted, hvor Jesus var så glad for at være. Haven var fuld af oliventræer, og de var meget gamle, men de er ikke fra jesu tid. Dog er der det med oliventræer at de er næsten umulige at slå ihjel, så rødderne fra de træer vi så, har sikkert båret træer som Jesus har siddet i skyggen af. Fedt!
Her kan man både se de smukke gamle oliventræer, og måske fornemme hvor fint haven er anlagt med stier og bede. Der er dog adgang forbudt for besøgende, man kan bare stå og kigge derind.

Ved siden af haven ligger endnu en kirke. Den hedder dødsangstens kirke, og er bygget til minde om det samme som grotten. Nemlig Jesu sidste aften, hvor han beder Gud om at blive fritaget fra at skulle dø. Kirken er bevidst lavet mørk og dunkel, så man kommer lidt i den "rette stemning". Forrest i kirken stikker der et stykke klippe op gennem gulvet, og det skulle altså være det sted Jesus bad. Men man ved det ikke præcist, og det gør nok heller ikke så meget for mig. Det var fedt at se stedet alligevel, og kirken der er bygget der er også utrolig smuk.Et kort stop gjorde vi ved en russisk kirke som Zar Aleksander havde bygget til ære for sin mor og til minde om Maria Magdalene. Kirken knytter sig ikke til en særlig bibelsk begivenhed, men den var meget flot.

Dernæst kom vi til en lille kirke som hedder Dominus Flevit. Den ligger på det sted, hvor Jesus stoppede og græd over Jerusalem. Kirken var desværre lukket pga. messe da vi kom, men udenfor var der den mest fantastiske udsigt over hele Jerusalem og endda nogle af de små byer der ligger omkring. Det var fantastisk smukt, og fotograferne klikkede ihærdigt løs!En så storslået udsigt som vi havde fra dette sted kan aldrig gengives på billede, men måske man kan fornemme hvor stort det var. Dette billede viser den ene "halvdel" af Jerusalem, med Klippemoskeén som særligt kendetegn.
Herefter blev stigningen ganske udfordrende, og vi var heldigvis nogenlunde lige seje (eller u-seje) så vi tog os god tid til at gå det sidste stykke op til toppen. Der er anlagt en kæmpe stor jødisk gravplads på Oliebjerget. For jøderne er det et meget attraktivt sted at blive begravet, fordi når Messias kommer igen, vil de døde stå op sammen med ham og rent logisk må dem der ligger øverst på Oliebjerget jo så være de første til at stå op! Det er en meget anderledes type gravplads end de små pæne "haver" vi er vant til fra Danmark.

Vi nåede langt om længe op til Pater Noster (Fadervor) kapellet. Denne kirke er bygget på det sted hvor Jesus lærte disciplene at bede Fadervor. Rundt om på vej ind til kirken hænger flisemosaikker med fadervor på alle mulige forskellige sprog. Over 60 forskellige sprog er repræsenteret med hver deres mosaik med fadervor på deres sprog. Det var ret fantastisk, og vi talte bagefter om at det var med til at give én fornemmelsen af hvor stort et fællesskab vi er en del af som kristne.

Inde i søjlegangen og på alle murene omkring, hænger fadervor-mosaikkerne lige så tæt.

Sidste stop på Oliebjerget var Himmelfartskapellet. Som navnet nok antyder er det bygget på det sted hvor Jesus steg til himmels, og det er faktisk muslimsk ejet. Det er et meget ydmygt lille kapel og det eneste der er derinde, er en sten, hvori der er et fodaftryk. Det skulle være Jesu højre fod der har afsat det mærke lige i det øjeblik han stiger til himmels. Det er kun højre fod, for venstre aftryk er flyttet ned i Klippemoskeén :)

Med lidt fantasi kan man godt fornemme fodaftrykket i stenen.

Det var en rigtig spændende tur, og der er ingen tvivl om at jeg skal tilbage til Oliebjerget og opleve tingene igen i mit eget tempo!