Ja det er altså os selv jeg taler om.
Det er vist ved at være på tide at vi fortæller lidt om hvad vores arbejde hernede egentlig består i.
- og det handler meget om at kunne lave kaffe! :) Der drikkes rigtig meget kaffe hernede - Instant kaffe. Det betyder at hver enkelt kop kaffe skal bestå af det rigtige forhold mellem kaffe/varmt vand/mælk/sukker eller diabetes sukker! Derefter skal det have præcis 45 sek i microovnen og så er der serveret. Det er derfor meget vigtigt at vi kan huske hvad hver enkelt beboer foretrækker. Sukker eller sugarset (diabetessukker)? én eller to teskefulde? meget eller lidt varmt? meget eller rigtig meget mælk?
For at få det helt præcist på plads for dem der ikke ved hvad det egentlig er vi laver, så er vi på et plejehjem der hedder Pnihnat Shloshet Havot (ca :) ) Der er ca 40 beboere, der er delt ind på to afdelinger med ca 20 på hver. De er opdelt efter hvor selvhjulpne de er og hører til på hver sin etage. Simon er på den afdeling hvor de fungerer dårligst og der skal stort set alle have hjælp til at spise - på nær dem der får sonde. Jeg - Matilde, er så på den anden afdeling og der er ingen der skal have hjælp til at spise selv, så der er masser af tid til at snakke og hygge.
Når vi har morgenvagt (7-14) går de første par timer med at lave kaffe til beboerne efterhånden som de kommer op, dække bord, hjælpe med at servere morgenmad og rydde op efter det igen. Desuden skal vi hjælpe dem der ikke kan spise selv. Derefter går der et par timer hvor vi bl.a. selv får morgenmad (tun, humus, æg, og andre specialiteter ;) ) ordner lidt vasketøj og ellers hygger med beboerne i opholdsstuen. Hver formiddag kommer der en og laver forskellige aktiviteter med beboerne. Det kan være de strikker, væver, bygger med klodser, farvelægger tegninger eller andet. Det hjælper vi dem så med, samt serverer the, kaffe og saftevand til dem alle.
Fra klokken 12-13 er der så frokost, og der er morgenmadssmøren lidt forfra, dække borde, hjælpe med at servere maden, made dem der har brug for det, og bagefter rydde op og vaske glas af. Den sidste time går mest med at vi gør klar til om eftermiddagen, sørger for at der er pænt ryddet op over alt og ellers sidder og snakker :)
Arbejdet på en eftermiddagsvagt
Hvis vi har eftermiddagsvagt fra 12-19 er det nærmest den bagvendte smøre. Så starter vi når frokosten skal serveres og hjælper med det hele der. Så er der et par timer hvor beboerne sover. Der ordner vi mere vasketøj eller sidder bare og snakker med workerne her. Efterhånden som beboerne kommer op fra middagsluren skal de have kaffe og kage og derefter kan vi så snakke med dem, spille spil, gå tur eller hvad vi nu kan finde på. ved 18. tiden er aftensmaden serveret og så kører måltidsmøllen med at servere og rydde op, indtil vi har fri.
Nu sidder i nok og tænker - det er da rigtig en hyggetjans! Og ja det er er det virkelig! Det er bare et dejligt og nemt arbejde :)
- Matilde

Ingen kommentarer:
Send en kommentar