Seder-måltid

Sæt dig så du sidder godt for det her bliver et langt indlæg! Det er nemlig blevet tid at fortælle om jødernes Pesach. I denne højtid fejrer jøderne udvandringen af Egypten som man kan læse om i 2.mos fra kap 13. Her er bl.a. beskrevet hvordan jøderne i fremtiden skal mindes denne redning.
Jøderne starter med en hovedrengøring dagen før Pesach begynder. Da jøderne skulle flygte havde de ikke tid til at bage brød der skulle hæve -altså gæret eller syret brød. Dette skal de mindes ved at alt der har været i kontakt med gær skal smides ud eller brændes. Herunder alt brød, kager, vin, øl.... Efter at hele huset er gjort rent og tømt for alt mad, må de i 8 dage kun spise usyret brød Matzot. Det er en form for knækbrød bare uden smag!
Herefter sker der faktisk ikke så meget i Pesach'en. Det er ikke ligesom vores påske hvor vi har nogle bestemte dage vi fejrer. Det store centrum i Pesach er Seder-måltidet, eller påskemåltidet som vi nok kalder det. Det skal ligge på den første dag i Pesach. I år var det i mandags, men da pesach'en følger månen er det forskelligt fra år til år.
Vi havde mulighed for at fejre det på ægte jødisk vis, her på plejehjemmet, men vi valgte at tage med til det måltid som Israelsmissionen og Ordet&Israel havde arrangeret i stedet - der var ritualet nemlig på dansk.
Der er nemlig et ret stort traditionelt ritual før selve måltidet, som jeg vil prøve at fortælle lidt om nu.
For det første skal man tænke på hvad Pesach egentlig er. Jøderne mindes at de efter mange hundrede år i slaveri i Egypten blev befriet, og ført til det forjættede land.
Jøderne har en meget stærk fællesskabsfølelse, og de identificerer sig med tidligere generationer. Så når de spiser påskemåltidet tænker de ikke "de jøder der engang var slaver" men de tænker "vi jøder der engang var slaver."
På bordet er der derfor arrangeret et fad med følgende:
saltvand: til minde om de tårer der blev grædt under slaveriet.
persille: bitre urter til minde om slaveriets bitterhed
selleri: symboliserer lidelse (meget passende når man tænker på smagen!).
frugtmos (ler): en blanding af revet æble, mandler og kanel. Det har en brun farve som symboliserer den ler de som slaver skulle gå rundt i og producere mursten af til faraos byggerier.
en lammeknogle: her var det så en kyllingeknogle fordi det ikke er så let at skaffe lammeben. Den symboliserer påskelammet som de skulle slagte og smøre dens blod på dørstolperne så dødens engel gik forbi huset.
Et sortfarvet æg: Det symboliserer det nedbrændte tempel. Det har ikke noget at gøre med resten af påskefortællingen, men det er altid i jødernes bevidsthed at de ikke har noget tempel længere - derfor ægget.
Ritualet før selve maden, varierer efter hvilken rabbi og synagoge man tilhører, men i generelle træk starter måltidet med at en af børnene spørger hvorfor denne aften er speciel. Derefter, læser man påskeberetningen om udfrielsen, man læser nogle salmer der viser hvor stor Gud er, beder bønner med en speciel ordlyd, man drikker vin, spiser brød og spiser de forskellige bitre urter mm. på bestemte tidspunkter i fortællingen. Variationen i ritualet skyldes at det er forskelligt hvilke og hvor mange tekster man vælger at læse op. For nogle varer ritualet nærmest til midnat - det gjorde vores heldigvis ikke!
Når ritualet er slut, er det tid at spise. Mange tror man skal spise lam til påske, fordi det var det Gud befalede jøderne at spise dagen før flugten fra Egypten, men det gør ingen jøder. Så længe man ikke har noget tempel, har man ikke noget sted at ofre og derfor kan man ikke slagte et offerlam og spise. Derfor vælger jøderne "bare" et almindeligt festmåltid...
Efter måltidet er der et lidt kortere ritual, med lidt flere tekstlæsninger, lovsang og bønner, inden man afslutter og hilser hinanden med den særlige pesach-hilsen: "næste år i Jerusalem". Eller hvis man allerede er i Jerusalem hedder det: "næste år i det genopbyggede Jerusalem". Altså et Jerusalem med et tempel!
Da vores påskemåltid ikke bare handlede om udfrielsen af egypten, men også det vores egen påske drejer sig om - nemlig Jesu død og opstandelse, var vores ritual gjort lidt kortere på Gl. Testamentlige læsninger, og i stedet erstattet med tekster fra det nye testamente om hændelserne i påsken. Vi sad jo faktisk lige midt i skærtorsdag. Det var dette måltid med det samme ritual - stort set - som Jesus fejrede med sine disciple skærtorsdag, hvor han indstiftede nadveren. Bare få timer før han vidste at han skulle tortureres og dræbes, sad han sammen med sine venner og spiste et festmåltid og sang lovsange der skulle minde om hvor stor og god Gud er! Meget specielt!
Det var en stor oplevelse at være med til dette måltid. Vi fik et indblik i jødisk tankegang og rituelle handlinger. Vi fik sad nadveren og skærtorsdag ind i en helt ny ramme, og ikke mindst hele påskens betydning blev kraftigt udvidet, fordi vores tro bygger ovenpå jødedommen, Jesus var jøde og fejrede den jødiske fest vi nu også var med til at fejre. Det var rigtig fedt!
- Matilde