søndag den 11. april 2010

Påsken forsat

Skærtorsdag
Efter et par arbejdsdage blev det påskens næste helligdag - skærtorsdag. Vi tog ved cedermåltidet forskud på påskemåltidet, som ellers er det vi mindes skærtorsdag, hvor Jesus spiste sit sidste påskemåltid, indstiftede nadveren og fortalte disciplene at han snart skulle dø.
Her i Jerusalem blev dagen fejret med en stor international gudstjenste sidst på eftermiddagen. en stor gruppe præster fra forskellige menigheder - dansk, tysk, svensk, arabisk, engelsk m.fl, ledte gudstjensten. Det medførte en større sprogforvirring og pg.a. akustikken var det lidt svært at høre hvad der blev sagt.
Efterfølgende var der så i følge programmet fakkeloptog op til Getsemane have. Faklerne bestod dog af kerte-lys, og processionen endte ved en russisk kirke på Oliebjerget som er en del af Getsemane have. Det var dog alligevel en rigtig god oplevelse, og da vi nu ikke kunne høre prædikenen kunne man i stedet bruge tiden til at reflektere over de begivenheder vi mindes denne dag.
Langfredag
Langfredag - dagen hvor vi mindes Jesu død ved korsfæstelse - er der selvfølgelig kun én rigtig ting på programmet. Via Dolorosa, smertens vej, den vej Jesus ifølge traditionen gik igennem Jerusalem, med korset.
Rigtig mange mennesker valfarter til Jerusalem i påsken, og alle uden undtagelse skal selvfølgelig gå Via Dolorosa denne dag. For at undgå det værste mylder startede vi derfor allerede tidligt om morgenen! Vi var nok 25 danskere fra forskellige sammenhænge, og Jakob - den danske præst - guidede os hele vejen.
På Via Dolorosa er der 14 "stationer", hver sted repræsenterer noget der skete undervejs for Jesus. Der er fx et sted han faldt, et sted han får tørret ansigtet, et sted han taler til Jerusalems kvinder osv. Vi gik fra station til station, læste et stykke fra Bibelen om hvad der skete dette sted, og sang en salme/lovsang.
De sidste 5 stationer befinder sig alle inde i Gravkirken, og da dette sted kun var åbent for særlige personligheder inden for den katolske kirke på langfredag, gik vi i stedet til Reedemer Church hvor den danske kirke holder til, og havde en afsluttende gudstjenste.
På grund af menneskemylderet var det svært at koncentrere sig om hvad det hele egentlig handlede om, men efterfølgende og måske især til næste påske, kan det være med til at man bedre kan sætte nogle billeder på når man igen læser om denne lange svære dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar