Arabiske "venner"

I går havde jeg den store oplevelse at være på tur ind til den gamle by og det jødiske marked - alene! Dvs uden Simon i hånden.
Tilbage i Danmark var jeg blevet advaret mod de arabiske mænd - de kan godt være lidt påtrængende når man har lyst hår! et citat: "Hvis du går forbi en arabisk mand og tænker - tog han mig lige på røven? Så gjorde han det nok!" Temmelig uhøfligt set med danske øjne... Faktisk har det undret mig at jeg ikke havde mærket mere til dette, men okay, hvem vil bejle til en med vielsesring og manden i hånden?
I går blev så dagen hvor jeg for alvor fik oplevet dette - og lad mig lige understrege, jeg var i lange bukser og t-shirt. Ikke noget med udfordrende påklædning her!
Første stop var en souvenirbutik hvor jeg skulle købe en sølvbryllupsgave til mor og far. (jeg røber selvfølgelig ikke her hvad jeg købte!) Denne mand endte med at gå fra en pris på 280 NIS til 60, fordi "you are so beautiful and I want you to be my friend! But don't tell the price to anyone".
En anden ven fik jeg da jeg ville et smut ned til grædemuren. Jeg kom til at gå lidt forkert og da jeg vendte om og gik forbi ham igen henvendte han sig og spurgte om jeg ikke lige ville komme med, for han havde lige noget at vise mig. Jeg sagde nej tak, hvorefter han svarede: "I don't want to sell you anything, it's not business" Og så skulle jeg slet ikke med! :)
Næsten samme "behandling" fik jeg på posthuset hvor jeg skulle sende en pakke. Den absolut flinke men 45-50-årige kassemedarbejder kunne nemlig heller ikke lade være med at snakke om hvor smukt og godt et hjerte jeg havde og det afspejledes i mit ydre! Hvordan mon han opdagede det? Jeg skulle bare sende en pakke...
Den ultimative kærlighedserklæring fik jeg dog fra en 15-årig buddreng på det jødiske marked. Da jeg havde købt 6 kager i boden ved siden af, udbrød han "I love you!"
Sikke en lettelse det var at komme tilbage til Simon og den 100% ægte kærlighedserklæring jeg blev mødt med da jeg havde friske jordbær med hjem! :)