turist på Oliebjerget

I går var vi med på den første af de ture, som vores volontørkoordinator Lise arrangerer og guider på. Vi var på Oliebjerget, som ligger i øst-Jerusalem.

Solen stod allerede højt på himlen da vi mødes ved Lion-gate (en af de 7 porte i muren der omkranser den gamle bydel). Lidt forsinkede, fordi en af volontørerne var hoppet af bussen ved Zion-gate :-) begav vi os op af bjerget. Lise fortalte at den vej vi gik var nogenlunde den vej Jesus red ned af Oliebjerget på palmesøndag. Det var meget mærkeligt at være sådan et sted!

Undervejs op af bjerget var der (heldigvis, for det gik stejlt opad) en masse stop. Der ligger en perlerække af kirker op langs vejen. De fleste er bygget over steder, hvor noget bibelsk menes at være sket.

Noget af det interessante ved Oliebjerget, er at det er et helligt sted for både jøder, muslimer og kristne.

Kristne, fordi det var et af de steder hvor Jesus ofte opholdt sig, underviste og bad. Det var også fra toppen af Oliebjerget at Jesus steg til himmels.

Jøder, fordi de tror på at når deres Messias kommer, vil han stige ned fra Oliebjerget. Det er også et helligt sted for muslimer, fordi de ser Jesus som en stor profet, og de tror også på at han steg til himmels fra Oliebjerget.

Første stop var Maria Gravkirke. I katolske kredse er der lidt uenighed om det med Maria fordi det både fortælles at hun døde og blev taget op til himlen, mens andre tror at hun faldt i søvn og blev taget op til himlen. I hvert fald findes hendes jordiske rester ikke længere, men til minde om hende er der bygget en kirke.

Her ses indgangen til Maria Gravkirke.

Indenfor hang det tæt med røgelseslamper i loftet, og duften var også umiskendelig.


Næste stop på turen var Getsemane grotten. Det var det sted hvor Jesus, Skærtorsdag aften efter påskemåltidet, bad sine disciple om at bede og våge, mens han selv gik alene ind i Getsemane have for også at bede.

Indgangen til grotten. Hvad man ikke kan se på dette billede er skiltet der viser at det bl.a. er forbudt at tage pistoler og cykler med ind i grotten!

Derefter gik vi ind i Getsemane have, som ligger lige ved siden af grotten. Her var lyst og smukt, men meget kultiveret. Langt fra den vilde eng med knudrede oliventræer, som jeg altid har forestillet mig. Haven er heller ikke som den så ud dengang, og den er også meget mindre, men det var alligvel meget specielt at være på det sted, hvor Jesus var så glad for at være. Haven var fuld af oliventræer, og de var meget gamle, men de er ikke fra jesu tid. Dog er der det med oliventræer at de er næsten umulige at slå ihjel, så rødderne fra de træer vi så, har sikkert båret træer som Jesus har siddet i skyggen af. Fedt!
Her kan man både se de smukke gamle oliventræer, og måske fornemme hvor fint haven er anlagt med stier og bede. Der er dog adgang forbudt for besøgende, man kan bare stå og kigge derind.

Ved siden af haven ligger endnu en kirke. Den hedder dødsangstens kirke, og er bygget til minde om det samme som grotten. Nemlig Jesu sidste aften, hvor han beder Gud om at blive fritaget fra at skulle dø. Kirken er bevidst lavet mørk og dunkel, så man kommer lidt i den "rette stemning". Forrest i kirken stikker der et stykke klippe op gennem gulvet, og det skulle altså være det sted Jesus bad. Men man ved det ikke præcist, og det gør nok heller ikke så meget for mig. Det var fedt at se stedet alligevel, og kirken der er bygget der er også utrolig smuk.Et kort stop gjorde vi ved en russisk kirke som Zar Aleksander havde bygget til ære for sin mor og til minde om Maria Magdalene. Kirken knytter sig ikke til en særlig bibelsk begivenhed, men den var meget flot.

Dernæst kom vi til en lille kirke som hedder Dominus Flevit. Den ligger på det sted, hvor Jesus stoppede og græd over Jerusalem. Kirken var desværre lukket pga. messe da vi kom, men udenfor var der den mest fantastiske udsigt over hele Jerusalem og endda nogle af de små byer der ligger omkring. Det var fantastisk smukt, og fotograferne klikkede ihærdigt løs!En så storslået udsigt som vi havde fra dette sted kan aldrig gengives på billede, men måske man kan fornemme hvor stort det var. Dette billede viser den ene "halvdel" af Jerusalem, med Klippemoskeén som særligt kendetegn.
Herefter blev stigningen ganske udfordrende, og vi var heldigvis nogenlunde lige seje (eller u-seje) så vi tog os god tid til at gå det sidste stykke op til toppen. Der er anlagt en kæmpe stor jødisk gravplads på Oliebjerget. For jøderne er det et meget attraktivt sted at blive begravet, fordi når Messias kommer igen, vil de døde stå op sammen med ham og rent logisk må dem der ligger øverst på Oliebjerget jo så være de første til at stå op! Det er en meget anderledes type gravplads end de små pæne "haver" vi er vant til fra Danmark.

Vi nåede langt om længe op til Pater Noster (Fadervor) kapellet. Denne kirke er bygget på det sted hvor Jesus lærte disciplene at bede Fadervor. Rundt om på vej ind til kirken hænger flisemosaikker med fadervor på alle mulige forskellige sprog. Over 60 forskellige sprog er repræsenteret med hver deres mosaik med fadervor på deres sprog. Det var ret fantastisk, og vi talte bagefter om at det var med til at give én fornemmelsen af hvor stort et fællesskab vi er en del af som kristne.

Inde i søjlegangen og på alle murene omkring, hænger fadervor-mosaikkerne lige så tæt.

Sidste stop på Oliebjerget var Himmelfartskapellet. Som navnet nok antyder er det bygget på det sted hvor Jesus steg til himmels, og det er faktisk muslimsk ejet. Det er et meget ydmygt lille kapel og det eneste der er derinde, er en sten, hvori der er et fodaftryk. Det skulle være Jesu højre fod der har afsat det mærke lige i det øjeblik han stiger til himmels. Det er kun højre fod, for venstre aftryk er flyttet ned i Klippemoskeén :)

Med lidt fantasi kan man godt fornemme fodaftrykket i stenen.

Det var en rigtig spændende tur, og der er ingen tvivl om at jeg skal tilbage til Oliebjerget og opleve tingene igen i mit eget tempo!