søndag den 27. juni 2010

Bare bedre brunch

Bedre sent end aldrig - ikke? Her kommer lige et par blogindlæg om hvad vi har gået og oplevet på det sidste, og nogle af dem er efterhånden en uge til halvanden gamle - mindst...
Sidste lørdag var en rigtig dejlig dag hvor vi skulle hygge igennem. Om formiddagen var vi til brunch/afskedsfest hos Sine og Astrid. Der er godtnok 2 mdr endnu til de skal hjem, men der var kun en uge til Anne-Marie og familien præst tog hjem, og det skulle gerne nåes inden. De to søde piger havde præsteret at gemme pølser, bacon, rugbrød og leverpostej i fryseren i flere måneder bare for at kunne dele det med os alle sammen i en top lækker brunch med det hele! Så vi tilbragte hele formiddagen med at mæske os i alverdens lækkerier.
Eftermiddagen tilbragte vi i solen med at hygge, spise is og læse dameblade inden vi skulle ind til den sidste danske gudstjeneste med Jakob.
Det var også en meget speciel gudstjeneste hvor der blev gjort noget for at skabe en intim stemning. Især til allersidst da vi stod alle sammen med hinanden i hånden og sang Velsignelsen, var et meget specielt øjeblik.
Efter gudstjenesten fortsatte hyggen ægte danskerånd da vi alle var inviteret op til Jakob og Lise, til pizza, øl og fodbold. Her blev der virkelig fyret op for stemningen og heldigvis vandt Danmark jo over Cameroon i en rigtig spændende kamp der fik gejlet os alle op i en stemning der blev delt med hele nabolaget! Tak til jer alle sammen for en rigtig dejlig dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar