Vi har for nylig fejret pinse, og det gjorde vi med en særlig pinsegudstjenste som Jakob præst og 4 volontører (deriblandt Matilde) planlagde.
Rammerne for gudstjensten var Dominus Flevit kirken, som er en af kirkerne på oliebjerget. Foran kirken er der en åben plads med en lille halvmur og herfra er der den mest fantastiske udsigt over Jerusalem.

Tidspunktet - solnedgangstid, selvfølgelig :) Tema - lys, ild, ånd!

Vi valgte at bygge gudstjensten op over 7 forskellige måder Helligånden arbejder, inspirerer, viser sig på, og til hver måde var der så knyttet en handling i gudstjensten. Det gav en meget anderledes gudstjeneste hvor vi var inde om følgende punkter: Helligåndens virke gennem guds ord, Helligåndens frie virke, Helligåndens virke gennem kunst/poesi, Helligåndens virke gennem prædiken, Helligåndens virke gennem bøn og stilhed, Helligåndens virke gennem nadver, og Helligåndens virke gennem lovsang. I løbet af gudstjensten var der bl.a. en oppe og præsentere et maleri inspireret af emnet. En holdt en prædiken. Alle deltog aktivt i nadveren ved at give brødet til sin sidemand med ordene "dette er Jesu Krisi legeme Guds lys". Lovsangsbandet spillede op og solen gik ned over Jerusalem.

Efter gudstjensten gik vi videre op ad Oliebjerget og endte ved Augusta Victoria kirken hvor vi havde fået lov at lave bål og dermed markerede vi Helligåndens "8. lys" fællesskabet, med skumfiduser, snobrød og sang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar